“Målet er ikke at spise mindst muligt, men at kunne spise mest muligt uden symptomer”

Hvad er irritabel tyktarm?

IBS (Irritable Bowel Syndrome) er en af de hyppigste sygdomme i mave-tarm-kanalen og rammer omkring én ud af ti voksne.

Tilstanden skyldes ikke betændelse eller kræft, men en øget følsomhed og et ændret samspil mellem tarmen og hjernen.

Det betyder, at tarmen reagerer kraftigere end normalt på blandt andet mad, stress og de naturlige processer i fordøjelsen.

Selvom blodprøver og undersøgelser ofte er normale, er symptomerne helt reelle. Tilstanden ses hos en række andre sygdomme fx ved inflammatoriske tarmsygdomme, cøliaki, fibromyalgi, endometriose og nogle bindevævssygdomme.

Typiske symptomer

IBS kan vise sig meget forskelligt.

De hyppigste symptomer er:

  • mavesmerter

  • oppustethed

  • meget luft i maven

  • diarré

  • forstoppelse

  • skiftende afføring

  • pludselig afføringstrang.

Nogle har især problemer med diarré, andre med forstoppelse, mens mange oplever begge dele i perioder.

Kan kosten hjælpe?

Ja. Hos mange spiller kosten en vigtig rolle.

Men den bedste løsning er sjældent blot at spise flere fibre eller undgå flest mulige fødevarer.

Nogle har stor glæde af Low FODMAP-diæten, mens andre får det bedre med langt mindre ændringer.

Derfor findes der heller ikke én kost, som passer til alle med IBS.

ro, regelmæssighed og en forudsigelig hverdag

Tarmsystemet reagerer prompte med smerte, luftdannelse eller hurtig afføring, der skal leveres her og nu. Ro og regelmæssighed betyder også, at der gives tid til regelmæssige måltider uden forstyrrende telefon, e-mails eller andet, der fjerner fokus fra måltidet. Vi spiser nemlig til dels også med hjernen, og hjernen påvirker også vores toiletbesøg.

Fysisk aktivitet

Til en sund livsstil hører fysisk aktivitet. Gåture og løbeture ”flytter rundt” på tarmindholdet og kan påvirke trangen til at gå på toilettet og komme af med luft. Undersøgelser med IBS-patienter viser, at motion er gavnligt og giver bedre livskvalitet, så sørg for at bevæge dig i form af løb, gåture eller andet, du har det godt med.

 Væske

At drikke mere væske i form af vand er ingen mirakelkur og kan ikke fjerne IBS-symptomer. Men vand og væske er vigtigt, hvis du øger fibermængden i det, du spiser, da du ellers risikerer at få forstoppelse.

Supplerende/medikamentel behandling

Brug af Loppefrøskaller (fx FiberHusk®) kan ofte ”samle” løs afføring og afhjælpe træg mave. Hvis diarre påvirker hverdagen, så man ikke kan passe arbejde, studie, ferie eller andet, kan det være en ide at afprøve stoppende medicin, eksempelvis loperamid (Imodium®/Imolope®).

Diarre kan også skyldes forstoppelse, hvor den hårde afføring kun lader væske passere. Her kan afprøves et afføringsmiddel, fx Magnesia® eller Movicol®. Der findes desuden flere præparater, der kan afprøves i samråd med lægen.

KORT FORTALT

Fysisk aktivitet, ro, regelmæssighed og en forudsigelig hverdag har en positiv indvirkning på symptomer. 

Der kan suppleres med medicinsk behandling. 

Ændring af dine kostvaner har stor betydning

Low FODMAP diet er en mulighed  

Hvordan kan jeg hjælpe?

Ved konsultationen ser vi på hele din situation.

Vi gennemgår blandt andet

  • dine symptomer

  • dit afføringsmønster

  • dine kostvaner

  • din hverdag

  • tidligere undersøgelser

  • eventuel medicinsk behandling.

Sammen finder vi den løsning, der passer bedst til dig.

Målet er ikke en lang liste over fødevarer, du aldrig må spise.

Målet er en kost, som giver færre symptomer og samtidig bevarer glæden ved mad.

Min tilgang

Jeg arbejder altid ud fra den nyeste forskning og de nationale kliniske retningslinjer.

Jeg er medforfatter til den danske guideline om IBS og har gennem mange år arbejdet med patienter med irritabel tyktarm på Aarhus Universitetshospital.

Jeg er desuden særligt uddannet i Low FODMAP-diæten og underviser andre kliniske diætister i denne behandlingsform.

Har du brug for hjælp?

Har du fået diagnosen IBS, eller har du gennem længere tid været generet af mavesmerter, oppustethed eller ændret afføring, er du velkommen til at kontakte mig.

Sammen finder vi en løsning, der passer til dine symptomer, din hverdag og dine ønsker.

Kan IBS helbredes?

IBS er en kronisk tilstand, men mange oplever en betydelig bedring, når kosten og livsstilen tilpasses individuelt. Målet er at reducere symptomerne og forbedre livskvaliteten.

Er IBS det samme som en tarmsygdom?

Nej. IBS er en tarmlidelse, hvor tarmen fungerer anderledes, uden at der er betændelse eller anden synlig sygdom. Derfor er det vigtigt først at få stillet diagnosen hos lægen.

Skal alle med IBS følge Low FODMAP-diæten?

Nej. Low FODMAP er et effektivt redskab for mange, men ikke for alle. Desuden bør diæten gennemføres under vejledning, så kosten fortsat er varieret og ernæringsmæssigt dækkende.

Hvor længe skal man være på Low FODMAP?

Det er i få uger du skal reducere men ikke helt udelukke fødevarer. Herefter genintroduceres fødevarerne systematisk for at finde frem til netop de fødevarer, du reagerer på. Målet er den mindst mulige begrænsning af kosten.

Kan stress påvirke IBS?

Ja. Tarm og hjerne kommunikerer tæt med hinanden, og stress kan forværre symptomerne hos mange. Derfor kan både kost, søvn, motion og stresshåndtering være en del af behandlingen. Omvendt giver det også stress at have mavesmerter.

Kan jeg spise gluten?

De fleste med IBS behøver ikke undgå gluten. Mange reagerer snarere på bestemte kulhydrater (FODMAPs), som findes i blandt andet hvede. Derfor er det vigtigt ikke at udelukke gluten uden først at være undersøgt for cøliaki.

Er oppustethed en del af IBS?

Ja. Oppustethed er et af de hyppigste symptomer ved IBS og kan være lige så generende som smerter eller ændrede afføringsvaner. Kosten kan ofte have stor betydning, men behandlingen skal tilpasses individuelt.

Kan IBS give både diarré og forstoppelse?

Ja. Nogle har overvejende diarré, andre overvejende forstoppelse, mens nogle oplever skift mellem begge dele. Derfor findes der ikke én kostplan, der passer til alle med IBS.

Fem ting jeg ofte afklarer med mine patienter

 IBS er en reel lidelse – symptomerne er ikke blot psykiske, selv om stress kan påvirke dem.

 Gluten er sjældent den egentlige årsag til symptomerne.

 Low FODMAP handler om kulhydrater – ikke om at leve på en meget begrænset kost resten af livet.

 Mange oplever bedring uden at skulle udelukke en lang række fødevarer permanent.

 Ernæringsbehandling handler om at finde det, du kan spise – ikke kun det, du skal undgå.

Vidste du, at...

 IBS rammer omkring 10-15 % af den voksne befolkning.

 Kvinder får oftere stillet diagnosen end mænd.

 Ernæringsvejledning med Low FODMAP er en af de bedst dokumenterede ikke-medicinske behandlinger ved IBS.

Hvorfor reagerer jeg på mad, som andre sagtens kan spise?

“Det er et af de spørgsmål, jeg oftest møder. Ved IBS er tarmen mere følsom over for blandt andet visse kulhydrater og udspiling. Derfor kan helt almindelige fødevarer give symptomer hos nogle mennesker, mens andre tåler dem uden problemer. Målet er ikke at undgå mest muligt, men at finde frem til den kost, som passer netop til dig.

Læs mere

📄 Dansk guideline om IBS hvor jeg er medforfatter sammen med en række dygtige læger: IBS-guideline-2026.pdf

📄 Tarmforeningen

Mange fortæller efter den første konsultation, at de endelig har fået en forklaring på sammenhængen mellem deres symptomer og kosten.

Det er netop det, jeg ønsker at opnå: at du går herfra med overblik, konkrete råd og større tryghed i forhold til din hverdag.