Hvordan foregår en konsultation ?
Den første konsultation
Varighed: ca. 90 minutter
Forberedelse: Du kan sende journaler og prøvesvar på forhånd
Form: Fremmøde eller online
Mange, der henvender sig, har levet med deres symptomer i lang tid. Nogle har været gennem flere undersøgelser og har fået forskellige råd undervejs. Andre ved ikke, hvor de skal begynde.
Mit mål er, at du går fra konsultationen med større forståelse for dine symptomer og en plan, der passer til netop dig.
Før konsultationen
Hvis du har relevante journalnotater, undersøgelser eller blodprøver, er du velkommen til at sende dem til mig på forhånd. Jeg gennemgår materialet inden vores samtale, så vi kan bruge tiden på det der er vigtigst for dig. Send det uden cpr.
Denne gennemgang er inkluderet i konsultationen.
Under konsultationen
Den første konsultation varer ca. 90 minutter.
Vi taler blandt andet om:
dine symptomer og deres udvikling
dine kostvaner og måltidsmønstre
tidligere undersøgelser og behandling
medicin og eventuelle kosttilskud
din hverdag, arbejde og livskvalitet
dine mål og forventninger
På baggrund af dette lægger vi sammen en plan, som passer til netop din situation. Det kan være mindre justeringer i kosten eller et mere struktureret forløb, hvis det er nødvendigt.
Mit mål er altid at finde den mindst indgribende løsning, der kan forbedre dine symptomer.
Hvis der mangler undersøgelser
Under samtalen vurderer vi også, om dine symptomer er tilstrækkeligt udredt. Hvis der er forhold, som bør undersøges nærmere, rådgiver jeg dig om, hvad du kan drøfte med din egen læge eller den afdeling, der behandler dig.
Der er mulighed for samtale på hverdage, enten efter 15.30, men mange dage også i dagtimerne. Samtaler kan foregå ved fremmøde men også online fx med Teams, evt telefon/facetime
Alle samtaler kan efter ønske følges op med en mail vedr effekt af diæt. Der er naturligvis også mulighed for opfølgende samtaler
Fremmøde eller online
Du kan vælge den konsultationsform, der passer bedst til dig.
Jeg tilbyder:
konsultation i klinikken
videokonsultation (Microsoft Teams)
telefonkonsultation, når det er relevant.
Jeg har konsultationer både i dagtimerne og flere hverdage sidst på eftermiddagen.
Opfølgning
For mange er det en fordel at justere kostændringerne undervejs. Derfor tilbyder jeg både opfølgende konsultationer og – hvis det aftales – en opfølgende e-mail om, hvordan det går med kostændringerne og deres effekt.
Mit mål er, at du ikke blot får gode råd, men en løsning, som fungerer i din hverdag.
Mange fortæller efter den første konsultation, at de endelig har fået en forklaring på sammenhængen mellem deres symptomer og kosten.
Det er netop det, jeg ønsker at opnå: at du går herfra med overblik, konkrete råd og større tryghed i forhold til din hverdag.