Til dig med IBS                                                                                                            

Mette Borre, de øvrige forfattere og Politikens Forlag præsenterer helt ny bog (den fjerde i rækken af forfatterne) om Low FODMAP diet:

Succesfuld diæt kan hjælpe mennesker med irriteret tarm:

Toptrimmede tarme, Low FODMAP diet med masser af grønt!

 

Cirka hver 10. dansker har perioder med irritabel eller nervøs tarm, en smertefuld og ubehagelig lidelse. Tidligere anbefalede man patienter med irritabel tarm at spise meget fiberrigt. For nogle har det direkte gjort symptomerne værre. I dag ved vi, at en særlig diæt, Low FODMAP diet, kan hjælpe ca. 70% af dem, der lider af irritabel tarm. 

I Toptrimmede tarme, Low FODMAP diet – meget mere grønt formidler fire danske diætister den nyeste viden om irritabel tarm. De beskriver de grundlæggende præmisser for Low FODMAP diet og hvordan du bedst lever med sygdommen. Desuden får du indsigt i hvorledes du kombinerer LFD med at spise mere grønt og evt leve som vegetar. Du får også råd om at reintroducere fødevarer når der er gået 2-6 uger. Desuden: du får masser af nemme, overskuelige opskrifter til lækker mad, som giver ro i maven.

Nyere studier fra Australien og England viser, at Low FODMAP diet kan medvirke til at lindre de symptomer, der opstår, når tarmen er irriteret. Anvendelsen af Low FODMAP diet er i hastig vækst i Australien, USA og England. Også i Danmark oplever diætister et stigende antal klienter, som har gavn af Low FODMAP diet – og dermed også stigende efterspørgsel på viden og redskaber, der gør det nemmere at gennemføre diæten. Derfor har fire danske diætister skrevet bøgerne om Low FODMAP diet.

Low FODMAP diet går ud på at begrænse eller helt undgå en gruppe af kulhydrater, de såkaldte FODMAPs (Fermetable Oligo-, Di- Mono-saccharides And Polyoles), der giver problemer, når man har irritabel tarm. Ved at følge en Low FODMAP diet vil de fleste opleve mindre oppustethed, færre mavesmerter, mindre maverumlen og luftudvikling i tarmen. Symptomer, som for de fleste medfører en række begrænsninger, fx i det sociale liv. For hvem har lyst til at fx at gå i byen, når maven er en spærreballon af luft og man hele tiden er nervøs for at prutte ukontrollabelt eller at skulle akut på toilettet? Med Low FODMAP diet kan man nu få hjælp til en mere normal hverdag, hvor man samtidigt kan spise sundt og godt.

Bøgerne Low FODMAP diet gør en svær tilgængelig diæt nem at spise. Bogens forfattere beskriver også, hvorfor Low FODMAP diet lindrer symptomerne ligesom de enkelte FODMAPs beskrives indgående (mælkesukker, frugtsukker, rug, hvede og sødemidler). Low FODMAP diet henvender sig først og fremmest til personer med diagnosen irritabel tarm, men også til pårørende og fagfolk, der vejleder patienter med diagnosen, kan med fordel anvende bøgerne.

Siden udgivelsen af den første bog om Low FODMAP diet i april 2013 har vi skrevet yderligere to bøger for Muusmanns Forlag. Nu udgiver så en helt ny og lækker bog på Politiken Forlag. De andre tre bøger kan stadig købes hos boghandlere og på nettet. mange Vi har også udviklet en app, der indeholder en udførlig fortegnelse over egnede og uegnede fødevarer til brug for folk, der lider af irritabel tyktarm. App’en FODMAP Diet, der gør det overskueligt at planlægge indkøb, og som hurtigt giver svar på eventuelle spørgsmål når man står ude i butikken og er i tvivl om, hvorvidt man kan tåle en given fødevare og i hvilke mængder. Længere nede ser du linket til bog 1 der udkom i 2013 samt bog 2 og 3 som stadig kan købes.