Hvad er irritabel tarm?

10-20 procent har fordøjelsesproblemer med irritabel tarm, dvs. en meget udbredt sygdom eller lidelse med ubehagelige symptomer, der påvirker ens hverdag og giver nedsat livskvalitet. Irritabel tarm kaldes også irritabel tyktarm, irritabel tarm-syndrom eller på engelsk Irritable Bowel Syndrome – forkortet IBS.

IBS rammer både mænd og kvinder og i alle aldre, men 50 % af tilfældene debuterer, før de er fyldt 35 år. Det er en sygdom, som ikke kan påvises i blodprøver, afføringsprøver eller ved egentlige undersøgelser af tarmen. Tidligere kaldte man IBS for en funktionel lidelse og ikke en organisk sygdom, som kan ses i blodprøver og vævsprøver. I Rome IV-kriterierne fra 2016[1] anbefales det at bruge betegnelsen: “disorders of gut-brain interaction”, dvs. en lidelse, hvor der er et forstyrret samarbejde mellem hjerne og tarm. På baggrund af den tidligere betegnelse ”funktionel lidelse” har mange patienter fået at vide, at ”alt er normalt, og du fejler ikke noget”. Omgivelserne har tænkt på det som en fiks ide eller ”det foregår i din hjerne og ikke i din tarm”, og at det ”i virkeligheden ikke eksisterer”. Men der er jo noget galt, hvilket du tydeligt mærker. Forskerne bag Rome IV-kriterierne understreger med definitionerne, at der hos patienter med IBS kan påvises en unormal sammensætning af tarmbakterier og en øget følsomhed i nerverne i tarmsystemet (kaldes luminale faktorer). 

Det betyder ikke nødvendigvis, at der skal gennemføres en række undersøgelser, som fx skopi, ultralyd eller andet. Der vil ofte ikke være noget at påvise, og man kan blot konstatere, at ”intet er galt”. Man kan i stedet anvende begrebet: en positiv diagnose, dvs. at diagnosen stilles på baggrund af en gennemgang af symptomer og evt. få undersøgelser, som fx en blodprøve, der udelukker cøliaki (også kaldet glutenintolerance). På denne måde undgår man en række unødvendige undersøgelser. For at opfylde kriterierne for IBS skal følgende kriterier være til stede:
 

·   Mavesmerter i minimum en dag pr. uge de sidste tre måneder samt mindst to ud af tre følgende punkter:

o   Ubehag i forbindelse med toiletbesøg

o   Ændring af afføringshyppighed

o   Ændring af afføringsform og konsistens

Følgende er fundet eller ses hos personer med IBS:

·         en ændret sammensætning af bakterier i tyktarmen (dysbiose)

·         færre bakteriestammer (lavere diversitet)

·         et ændret bevægelsesmønster (dysmotilitet) i tarmen

·         et øget indhold af væske i tarmen. Der opstår afføringsforstyrrelse, dvs. diarre, forstoppelse eller begge dele (skiftende)

·         en øget følsomhed (hypersensibilitet) i tarmen over for de gasarter (CO2 og methan), som bakterierne danner

Følgende symptomer støtter diagnosen IBS:

·         unormal form af afføringen (hård og/eller løs, vandig afføring)

·         pressen for at komme af med afføring

·         pludselig afføringstrang, hyppige og presserende tømning af tarmen

·         følelse af mangelfuld tømning

·         generende oppustethed, ballonmave og luftafgange på grund af CO2 (luftdannelse)

Afføringsmønster

Er din afføring normal? Hvad er overhovedet ”normal” afføring? Her kan der være flere svar, men personer med IBS har ofte et forstyrret eller ændret afføringsmønster og/eller ændret afføringskonsistens/form, som er generende, og som påvirker hverdagen. Det er fx helt i orden at have tynd afføring, hvis man kan holde på afføringen, og det ikke kommer så hastigt, pludseligt eller voldsomt, at det er svært at nå på toilettet. Det er også normalt ikke at have afføring hver dag, hvis man ikke er generet af det. Men påvirker konsistens eller hyppighed hverdagen og giver gener i form af mange toiletbesøg eller pressen for at komme af med afføringen, er det relevant at betegne det som et problem. Det kan derfor være en god ide at inddele IBS efter netop afføringskonsistens, da det kan have betydning for behandlingen – både kostmæssigt og evt. supplerende medicinsk behandling. Personer med IBS har ikke nødvendigvis det samme afføringsmønster livet igennem, men kan svinge mellem hård og knoldet afføring for senere at have tynde, vandige afføringer. Konsistens defineres nemmest og bedst med den kendte Bristolskala, der anvendes som redskab af sundhedspersonale, fx læger, sygeplejersker og diætister, når de behandler personer med IBS. Afføringen inddeles i syv forskellige typer. Type 1-2 defineres som forstoppelse og type 6-7 som diarre. Til at definere forstoppelse støttes diagnosen, hvis der er færre end tre afføringer pr. uge. Diarre kan karakteriseres ved, at der er flere end 3 afføringer pr. dag.

Hvorfor opstår IBS?

Vi kender ikke årsagen til, at så mange får IBS, men der forskes meget inden for området. Du behøver ikke at være bekymret for, at det er din egen skyld. Årsagen er ikke dårlige kostvaner, men fordøjelsen af nogle fødevarer, der i den følsomme tarm, forstærker symptomerne. IBS kan opstå efter infektioner i forbindelse med en rejse, eller efter at du har spist fødevarer med sygdomsfremkaldende bakterier, fx salmonella. Tilstanden betegnes postinfektiøs IBS, og det kan vare flere år, inden tarmen igen er velfungerende. For nogle sker det aldrig. Behandling med antibiotika er også mistænkt for at medvirke til ændring af bakteriesammensætningen med IBS til følge.

IBS opstår hyppigere hos personer, der lider af angst, depression, eller som er udsatte på anden måde, fx hos personer med spiseforstyrrelse. Vagusnerven er en direkte og meget kraftig nerveforbindelse mellem hjerne og tarm, og den er medvirkende til at forstærke symptomer med smerte og ubehag ved IBS. Mange med IBS kan nikke genkendende til, at symptomerne forværres ved stress, nervøsitet og angst, eller at IBS er opstået i forbindelse med en speciel begivenhed eller hændelse i deres liv, fx sygdom, skilsmisse eller tab af job. En stresset livsstil med travlhed, uregelmæssige måltider og toilettider kan således forstærke symptomerne. Omvendt ved vi også, at en dårligt fungerende tarm med mavesmerter, luft og oppustethed sender signaler til hjernen og medvirker til negative følelser, depression og angst. Forskere interesserer sig derfor også for, hvordan tarmen påvirker hjernens aktivitet og medvirker til fx træthed og uoplagthed. IBS- lignende symptomer ses hyppigt hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme (morbus Crohn og colitis ulcerosa) og cøliaki samt hos personer med sklerodermi, anoreksi nervosa, endometriose og fibromyalgi.

Er det noget i maden?

Undersøgelser viser, at noget af det, du spiser, kan forværre tilstanden. Det er med stor sandsynlighed nogle af de kulhydrater, vi spiser, der giver symptomerne. Kulhydraterne nedbrydes af bakterier i tyktarmen, hvilket i den følsomme tarm medfører ubehagelige luftafgange, mavesmerter, voldsom oppustethed og et forstyrret afføringsmønster. Det er helt almindelige fødevarer, der giver problemerne, og mange af dem findes i vegetarisk mad. Eksempler på fødevarer, der danner luft, er bælgfrugter, fx kikærter og sojabønner, men også rugbrød, løg, hvidløg, blomkål, jordskokker, æble og pære giver symptomer. Mange af disse fødevarer er sunde og gode kilder til protein og fibre.

[1]          Som er retningslinjer for behandling af irritabel tarm udarbejdet af et panel af europæiske speciallæger inden for området